Random facts om mig

Jeg tænkte at det er længe siden med sådan en rendom facts om mig, så her får i lige 15 måske sære ting om mig!

1. Jeg har en arvet kærlighed til Royal Copenhagen fra min bedstemor som er gammel kongelig porcelænsmaler. 2. Jeg har en stor drøm om at synge på stor scene på Vig Festivallen. 3. Jeg HADER at vaske op, der findes ikke noget være!. 4. Pt. bruger jeg 90 minutter to gange om ugen i bus for at spille teater, men det er alt tiden hver! 5. Jeg har aldrig grædt til en film, men jeg græd til den samme scene vi tog 15 gange til Comback filmen der kommer næste år, og jeg græd hver gang. 6. Jeg har lovet min farmor at jeg skal optræde i Folketeateret i Oslo, om det så bliver på dansk eller norsk må tiden jo vise. 7. Jeg kan kun slappe 100% hvis jeg er alene og enten høre musik eller hækler. 8. Jeg ELSKER slik, hvis det stod til mig, så levede jeg ikke af andet. 9. Jeg smagte fryse pizza for første gang da E og jeg begyndte at date. 10. Jeg har fået den store ærer at ave min farfar og farmors smukke vielsesringe, når de engang går bort, om mange år. 12. Jeg er den type pige der har 5 par sko, hverdags sko, gummistøvler, vinderstøvler, kinasko og dansesko. 13. Andre mennesker skal have deres morgen kaffe før de vågner rigtigt, jeg skal høre musik, så kan kaffen godt vendte. 14. Jeg overvejede faktisk på efterskole at slippe mit helt skaldet, det er jeg så ganske glad for i dag, at jeg ikke gjorde. 15. Det første folk siger nå de ser min lejlighed er "Hold da op, her er godt nok meget lyserødt!" Men så er det jo heldigt at jeg elsker lyserød og det er mig der bor her.

Ligner vi hinanden på nogle områder?

Intet mindre ind fantastisk

Hvis i har læst mit sidste indlæg, så havde det også noget med teater at gøre, og det kommer det her også, for nu har jeg været inde og se Dramaterne stykke Karrusel 24/7, det er jo en flok unge mellem 16 og 30 år, der har boet på et gymnasium op af hinanden hver dag den sidste måned, hvor de har forsmået at få et stykke op og køre, og det køre ikke bare, det flyver! Jeg må indrømme jeg var lidt skepisk om en flot teater tosser ligesom jeg selv, ville kunne nå, danse, sange, replikker, få lavet lys, øvet musik og at det andet der høre med i et teater, og de nåede det sku, og der er virkelig ingen halve løsninger, det hele er så professionelt så er er skønt som publikum og sidde og kigge på.

Stykker handler om her Victor der lige er blevet student, og hans kære familie har været så søde at planlægge resten at hans liv for ham næsten, men Victor er bare ikke enig i familiens valg af karriere som de har valgt, så han logger på computeren for at spille Life, og under spillet så kommer der en reklame for "Den Evige Karrusel" som han kan komme til hvis han ikke gider tage ansvar, drikke alle de øl han vil og knalde alle de piger han vel, og hvilken dreng vil ikke det?

Victor kommer ind i den evige karrusel sammen med 5 andre, også begynder festen rigtigt, der er masser af sprut som den søde bamse bartender Michael smider over disken, hver aften, men pludselig er det Victor ikke helt kan klare at der ingen regler er, andet ind de ud skrævende, også begynder karruselen rigtigt, jeg sad med alle følelserne, både glæde når Victor finder den store kærlighed, men også vrede når Lea bliver udsat for en masse ting.. Men dem vil jeg bestemt ikke afsløre nu og her, det synes jeg selv du skal tage ind og se i Gibskov kultsal i Helsinge hver aften frem til d. 2 august klokken 20.00!

Men jeg kan varmt anbefale at hoppe forbi Helsige inde den 2 august og se Karrusel 24/7, for det er et stykke ud over det sædvanligt, det er sjovt, trist, alvorligt og fantastisk! Og skulle jeg give stjerner, selvom jeg synes sådan er noget fis, så får de lækre Dramaterner jo selvfølgelig 6/6 stjerner!
Du kan købe din billet her  


Også fordi jeg kender en af skuespillerne, så har jeg sørme så fået lov til at stille 4 af de lækre skuespiller nogle spørgsmål, om hvordan det er at være med og hvorfor man vælger at bruge en hele sommer på et gymnasium!?


Navn : Tenna Wegener
Alder: 19 år
Hvor er du fra : Hvidovre
Hvem spiller du i stykker : Laura
Hvad laver du til hverdag: Der går jeg inde på skuespillerakademiet og arbejder om danse lærer i Solrød.
Hvor længe har du interesse dig for skuespil/teater: Det har jeg siden en meget tidelig alder, hvor jeg startede med amatør teater og har danset og sunget. Synes du din rolle i stykket minder om dig: Hun er meget det modsatte, Laura er meget stille og indelukket, hvor jeg lidt mere udadgående men hun har meget den eftertænksomhed som jeg også følger selv jeg har, hun tænker meget over tingene, og hun reflektere stort set alt hvad hun fortager sig, og det har jeg også selv en halv dårlig vane med at gøre. Hvorfor er det du gider bruge en helt sommerferie her?
Fordi det er et fantastisk sammenhold og der går lidt ø lejer i den, og det er den bedste måde jeg kan bruge min sommer, og det er ikke sidste gang jeg er med hos Dramaterne.  

Navn: Julie Elisabeth Vetö
Alder: 23 år.Hvad er din rolle i stykker? Jeg spiller Nanna.Hvordan synes din rolle minder om dig selv: Jaja det er mig der strå, det har ikke været særligt svært, da jeg var til cast fik jeg af hvide af Morten som har været med til at skrive stykket, at jeg har en meget rolig stemme, og han kunne godt lide mit ro, og det er jo Nanna, hende ro og energi er meget li mig.

Synes du sådan noget som Dramaterne mangler i andre byer? JA helt klart, jeg synes det er fint det ikke er i hver by, men jeg er da ked af at jeg ikke har hørt om det før nu, så ja budskabet skal spredes. Hvad ville du sige til en der kan lide at spille teater, for at få personen med på holdet næste år? Jeg ville helt klart sige, det sammenhold, er så godt her, så jeg kan forstille mig når det er slut, er det ligesom at få kærestesorger, også er det en helt masse små ting man kommer til at sætte pris på også gør det man rigtigt godt kan lide spille teater og synge.



                                                                                                                                          


Navn : Adam GrannAlder: 23 år gammel. Hvor bor du nu : Bispebjerg. Hvad laver du til hverdag: Jeg skal starte på skuespillerskolen Ophelia, om en til to uger. Hvorfor vælger du at bruge hele din sommerferie her ude: Fordi det er vild fedt, og det er en oplevelse som igen anden, det gir' hele den der proces fra ide til endelig produkt, hvilket er komplet uhørt, normalt øver man i 6 måneder mindst, hvor vi har øvet i en måned, så man får virkelig en kompakt udgave af alt der høre med. Hvor mange bor i på hvert værelse: Omkring de 10 på hver værelse. Hvad er det i får for de 350 kroner i giver for at være med : Virkelig god mad, det er Jonathan der også er skuespiller på Dramaterne der står for maden, og han er virkelig god, det er helt sindssygt. Hvad er det sjoveste: Vi har en pige der har sin hund med, og den havde så skidt på gulvet inde i salen, allerførste dag, og da vores kapelmester så kommer gående, og vi alle har set den, bare ikke ham, så råber vi "Stop" også begynder David og gå slow motion og træde lige i den.

Navn: Rikke Wendt Jørgensen
Alder: 24 (Rikke valgte ikke kun at holde sommerferie med Dramaterne, men også sin fødselsdag)
Hvor bor du: Jeg bor i Vandløse nu, men kommer her oppe fra.
Hvad laver du til hverdag: Jeg skal starte som pædagogmedhjælper på en skole for multihandicappet.Hvor længe har du spillet teater: Siden jeg var 10, og jeg søger også ind på skuespillerskolen hvert år. Synes du din rolle minder om dig: Theresa er meget ydmygt og det synes jeg også selv jeg er til tider. Hvad har været det sjoveste: Det kan jeg ikke svare på, det hele har været sjovt, at se processen af rollerne, og rollerne sammen på scenen, det hele har været fedt fra dag et af. Hvad har været det hårdeste: Det er hårdt at lave teater, når det er dag og aften prøver de sidste to uger, så det er hårdt at være på hele tiden. Synes du sådan noget mangler i andre byer? Ja, jeg synes der mangler sådan nogle intime forestillinger, hvor man er sammen så lang tid, det synes jeg godt måtte være andre steder.
 Det var lidt hvad jeg synes om stykket og hvis i ikke helt fangede hvad jeg endelig synes om stykket, så synes jeg det var fantastisk og jeg synes det er vildt en håndfuld fantastiske talenter, en hånfuld musiker og en storhånd fuld holdet bag som alle er frivillige kan få sådan en fantastisk forestilling op og køre om lidt under en måned! Jeg tager virkelig hatten af for alle og sender masser af kys (Som de for resten gør virkelig meget i det stykke!) i deres retning, tak for en skøn aften i jeres selvskab Dramaterne.


Og hvis det ikke skal være løgn så var tv2 Lorry lige et smut forbi inden premieren, du kan se det lige her

I dag for 3 år siden ..

Så er jeg kommet hjem fra en skøn skøn ferie! (Den skal i selvfølgelig nok høre meget mere om)
Dagen i dag, er gået med fødselsdag hos min papfar plus vi har sendt en kær tanke til min elskede oldemor, som døde for tre år siden, selvom der er gået tre år, så er savnet til denne fantastiske kvinde bestemt ikke blevet mindre, selvom det har hjulpet lidt, at jeg har fået skrevet hende på mit håndled, det mindre mig om at hun giver mig en hånd hver dag.

Men jeg vil endelig ikke skrive så pokkers meget, lige om dette emne, da det endelig er et ret svært emne at snakke om, men jeg havde bare lige behøv for at få luftet tankerne.

Jeg håber i har været søde ved min skønne gæsteblogger Cathrine og at i har haft en skøn uge!

Elsker og hader

Jeg tænkte at jeg ville lave en lidt anderledes "Random facts" med en jeg elsker og jeg hader, fortæl gerne hvad i synes om sådan et her indlæg! :D


Jeg elsker .. 
Jeg elsker dage hvor jeg kan sove længe - Jeg elsker at hvad der har med teater, sang og dans at gøre! - Jeg elsker at køre langt i tog - Jeg elsker æggemadder til aftensmad - Jeg elsker at være i Aarhus - Jeg elsker at møde nye mennesker - Jeg elsker min kalender virkelig højt! - Jeg elsker når jeg følger mig bare lidt klog i matematik.


Jeg hader .. 

Jeg hader når folk kan se mit navn og alligevel skriver Zofia med S .. - Jeg hader når folk siger jeg ikke kan - Jeg HADER kulde - Jeg hader når folk ikke stoler på mig - Jeg hader når jeg ikke giver mig 100% til alt hvad jeg laver.. - Jeg hader at tage ud og spise, jeg vil heller spise pasta der hjemme - Jeg hader folk der ikke tager deres liv seriøst til tider.

Tussemusse

ENDELIG fik jeg lavede min tatovering, som jeg har ønskede mig i tre år, der står Oldemor, og jeg har da også allerede fået de første kommentar 'Du ved godt du skal have den der resten af livet, ikke?' 'Skulle du ikke lige have overvejede den en gang til?' 'på håndledet, det er jo sådan noget alle få' 'Er du ikke lidt tidlig ude' 'Gud hvor er den grim' - Det eneste jeg kan svare at : Jeg har jo ikke fåret min tatovering for du skal synes den er flot, jeg har fået den fordi den gør min glad.
Historien bag den.

Der har altid været en kvinde i min familie, der har elskede mig lidt mere ind de andre, en der altid har støttede mig lidt mere ind de andre, en som jeg altid har vist jeg kunne ringe til lige meget om klokken var 3 om natten eller 5 om morgen, så ville hun altid tage den, og bruge den tid det ville tage for at hjælpe mig, og det er min elskede og savnede oldemor.. Hun døde desværre for 3 år siden, imens jeg var på efterskole, et af de ting jeg tænker på hver gang jeg kigger på min tatovering, er da jeg lige var begyndt til guitar for 4-5 år siden, jeg sad i hendes stue og spillede Leaving on a jet plane, jeg nåde ikke at spille og synge mere ind det første vers, så kiggede jeg på hende, og hun græd, ikke fordi jeg var så god (For det var jeg virkelig ikke, jeg havde fået tre guitar timer, og gået til sang et par måneder der) men bare fordi hun var så pisse stolt over at jeg kunne finde ud af det og jeg havde overskud til at sidde og smile til hende.

Så nej, jeg fortryder ikke min tatovering, jeg kommer heller aldrig til dig, det er fint du ikke kan lide den for jeg elsker den!

Nå ja jeg har fået lavede den i Roskilde hos Ink Link Tattoo for 500 kroner, og det tog mig 29 minutter fra da jeg gik ind af døren og var ude igen.

Hvad synes i om den? :D

Jeg gjorde det ..

'Hej, hvordan har i det med homoseksuelle?' Var der en (virkelig flot) ung fyr der spurgte Louise og jeg om da vi kom gående ned i gågaden.
Vi kender det alle sammen, de søde unge mennesker, der prøver at rede verden, altså når vi har 3 sekunder til at nå vores sidste tog, er det ikke cirka sådan det altid er?

Og sådan var det også for mig idag .. Jeg har 6 minutter til at nå fra den ene ende af gågaden til den anden, for at komme på arbejde, hvor ham der Kristoffer så vælger at stoppe os, hvor jeg så siger han må gå med, hvis han skal prøve at sælge noget til mig, frisk han var og gik (Eller løb..) med os, han spurgte til mit syn på homoseksuelle, hvor jeg på 5 seksunder finder de tre første dejlige homoseksuelle (Min svigerindes bror, Patrick Pankalla og Daniel Ishøj tre fyre jeg har dyb respekt for) Så jeg kiggede lidt underligt på ham, som i han spurgte om hvad jeg ville synes om at flytte til Mars, jeg synes faktisk det var det virkelig underligt spørgsmål, og som min gamle forstander sagde : Jo mere kristen du bliver jo mere menneske bliver du, men du bliver aldrig mere end et menneske, (Ja, jeg har gået på en kristen efterskole) Men manden har jo ret for pokker, ligemeget hvor meget du gør, og hvordan du er så er du jo 'bare' et menneske.

Og da den kære Kristoffer begyndte at sige i et eller andet land, der fik man 10 års fængselsstraf for at gå ud og sige man er bøsse, der gik det virkelig op for mig, at der er noget galt med verden, derfor fik Kristoffer lov til at snakke færdig og fortælle mig om alle de ting de vil gøre for at få denne lov fjernet (For tredeje gang faktisk!) Også skrev jeg under på at jeg gerne vil støtte med 75 kroner om måneden, eller de 2,5 kroner det cirka er pr. dag.

Hvis du ligesom jeg har lyst til at støtte alt det Amnesty gør så smut forbi her og læst meget meget mere om det!

Har jeg nogle læsere der støtter Amnesty??

Min historie af Isabel

Det var sådan en mærkelig morgen… Jeg vågnede til lyden af en sms fra min lillebror. Ham og min mor havde lige været på besøg hos mig i små seks dage, da jeg til dagligt bor i Aalborg og de i Brøndby Strand. Det var midt juli, nærmere den 16. Og de var dagen forinden taget tilbage til det sjællandske. I beskeden spurgte han efter en af mine kammeraters numre. En smule mærkeligt men okay, min kammerat havde haft lånt noget tøj af min bror en af dagene i ugen. Han skulle nok bare have det igen? Jeg svarede hurtigt og smed mig på puden igen, nåede lige akkurat at falde hen da telefonen nu ringede – højlydt. Opkald fra min mor. Hvad lavede hun oppe nu? Min mor er glad for at sove længe, så det var lidt mærkeligt, at hun ringede lidt over ni om morgenen…. ”Hej mor?”.. ”Isabel…” – min mor havde gråd i stemmen. Min mor græder aldrig… Aldrig. ”Din far er afgået ved døden her til morgen. Det gør så ondt at måtte sige det sådan her” Alt stoppede. Alt. Tid. Vejrtrækning. Organer. Alt. Jeg havde lige nået at rejse mig fra sengen idet min mor havde sagt mit navn. Jeg kunne fornemme der var noget galt. For min mor græder aldrig. Jeg knækkede fuldkommen sammen. Bogstaveligt talt. Mine ben kunne ikke bære mig. Jeg skreg så højt da jeg ramte gulvet. Skreg som jeg aldrig har skreget før. Og så kom tårerne. Mit hoved forstod ingenting de første sekunder, men det gjorde min krop tydeligvis. Jeg kan huske jeg blev ved med at skrige: ”Det er ikke sandt! DET ER IKKE SANDT! NEJ MOR! NEJ!” – og min mor græd. Så højlydt. Min bror græd i baggrunden. Hvad var der sket? De havde fundet ham i går aftes. Han var faldet på badeværelsesgulvet og kunne ikke komme op. ”For fanden Allan” – jeg kan hører min mor så tydeligt for mig. Min far var faldet en del på det sidste, men kunne altid komme op. Men ikke denne gang… Måske en fraktur? Noget brækket? Min mor er sygeplejerske og kunne ikke fagligt vurdere, at der var noget decideret alvorligt galt. På skadestuen med ham. Der var klokken lidt over 23. Klokken 9 dør han. Små 10 timer. Jeg forstod ingenting – og jeg forstår det stadigvæk ikke den dag i dag. ”En blodprop i hjertet” var lægernes konklusion. Hjertet. Altid hjertet. Jeg havde det som om nogen havde flået hjertet ud af brystkassen på mig, og nu spyttede ned i mit åbne sår. Hvorfor?! Hvorfor mig?! Hvorfor nogen! Vi har stadig ingen konkrete svar på, hvad der er sket. Kun teorierne. Blodproppen måtte have opstået i benet og muligvis transporteret sig op til hjertet, idet min far kommer op fra gulvet. Så hurtigt. Så uretfærdigt. … Jeg ved at vi alle skal herfra. Det er det eneste vi kan vide os sikre på, når vi bliver født – at vi skal herfra igen. Min kære farmor har overlevet 4 sønner – 4 SØNNER! Hun har kun min faster tilbage… Min farmor er verdens stærkeste menneske.
Hun tror på, at Gud tager dem før os - fordi Gud ved hvem der kan klare tabet. Hvem der er stærk nok til at håndtere den store sorg. Min farmor er ikke religiøs. Ej heller er jeg selv. Men jeg synes ham Gud er uretfærdig – så helvedes uretfærdig. Der er nu gået 15 måneder – og jeg har stadig ikke fået sagt ordentligt farvel. Stadigvæk ikke tilgivet ham for at forsvinde så hurtigt – eller mig selv, fordi jeg ikke var der. Hvis min telefon den dag i dag ringer tidligt om morgenen, går min krop i stå. Jeg
kan endnu hører hans stemme for mig indeni – ”Heeej skatter!” For fanden far. Jeg savner dig.
Min far havde en yndlingssang. ”Gem Et Lille Smil” af Gustav Winckler. Og pludselig får ordene en helt anden betydning. ”Gem et lille smil til det blir gråvejr. Sol og glæde varer sjældent ved. Så det rart at kunne smile mens regnen siler ned” – Og Gustav har ret. Derfor har jeg nu fået foreviget hans vise ord på venstre underarm. Til ære for min far. Vi skal alle miste, og jeg tror aldrig det nogensinde bliver let. Men vi må huske på, at kæmpe videre – hvis ikke for os selv, så for dem vi har mistet. Vi er trods alt udvalgt til, at være de stærke. Og vi må bære den titel med ære og selvophøjelse. Vi skal gemme et lille smil til det blir gråvejr.

- Til minde om min far, Allan Michael Svenssen.

af Isabel Michèle Svenssen

Tak til Zofia og tresmåord.dk for at jeg måtte komme ud med disse ord.

Min historie..

Hvis du kigger på billede over her, kan du så se at jeg var rigtigt syg der? Kan du se at jeg har en papegøje i hoved, en slange i maven og en abe på skulderen? Hvis du så mig på gaden ville du så tænkte 'Hende der, hun er syg!' for jeg var nemlig fanget i min egen hjerne, jeg lid af det mange piger og drenge lider nemlig spiseforstyrrelse, retter anoreksi ..

Det startede da jeg kom på efterskole i 8 klasse for jeg fra den ene dag til den anden dag skulle side og spise foran 100 mennesker, og alle dem jeg altid sad ved bor med, de kunne godt spille 2-3 tallerkner, og jeg kunne spise 1½ cirka, da de første kom med deres kommentar med 'Ej Zofia, pas nu på du ikke spiser for meget' og ' Ja du skal jo passe på du ikke bliver tykkere' og det var virkelig de små ord der startede hele helvede..

Min efterskole tid var et helvede, jeg gik sammen med en masse dejlige mennesker, men ligeså snart vi skulle spise, og det skulle vi altså 6 gange om dagen, gik det ned af bakke for mig, jeg begyndte at få angst for at spise, især foran andre, men jeg kunne jo heller ikke gå en hel dag uden at spise, og hvad ville de andre ikke tænke så! Så min daglig mad bestod af

En halv bolle til morgenmad.
Jeg sprang mellemmåltidet over.
Lidt salat og lidt kylling til frokorts.
Igen sprang jeg millemåltidet over.
Og til aftensmad, gik jeg tit på tanken og købte et Kinder æg.
Efter aftensmad fik vi nogle gange kage eller andet godt, det sprang jeg normalt også over.

For et år siden, var det virkelig slemt .. Jeg var med min gamle 10 klasse på klasse tur i Spanien i en uge, der var vel 30-37 grader, og jeg næsten nægtede at spise noget, jeg drak en masse vand, men jeg ville ikke spise deres mad, ikke fordi jeg ikke kunne lide det, heller ikke fordi jeg synes det var klamt, men fordi jeg var klam.. Jeg følte mig så klam når jeg bare tænkte på mad.
Og som de fleste der ikke får mad, så bliver de sure og trælse, det gør jeg også .. Og jeg blev så sur og gal at en fra min klasse havde spurgt min lærer om jeg havde taget mine piller, for han troede jeg fik piller for vrede, der gik det op for mig, at jeg var langt ude..

I dag går det bedre, jeg er kommet op på normalt vægt, med hjælp fra en masse samtaler med min læge, men jeg har det stadig svært med at spise foran folk, og nogle dage spiser jeg stadig ikke andet ind en gulerod..
Men det har jeg været det hårdeste i de her 4 år, det har at jeg ikke har kunne snakke med min familie om det, for i min mors hoved, har jeg faktisk aldrig været syg.

Jeg er gjordt noget vildt!



                                               (Alle billeder er fra We Hear it)

Ud fra mine billeder, kan i vel gætte hvad jeg vil snakke om? Ikke så fortæller jeg det, tatoveringer! For jeg, altså lille mig Zofia (Som er bange for nåle, en lille side info) Har bestilt tid hos den tatovør som ligger lige bag skolen, d. 17 oktober klokken 13.00 til at få lavede min første tatovering!!

Jeg glæder mig så meget, og lidt nervøs, som sagt er jeg bange for nåle, og det er ikke sådan noget, ad en nål, det er virkelig sådan 'aaaaaarrrrrh eeeeen nååål, mor..!' Jeg er virkelig bange for dem, men jeg vil have den tattoo, den skal være på mit håndled hvor der står 'oldemor' som hun selv har skrevet, for så er jeg sikker på jeg altid har hende med mig, anden ind 'bare' i hjertet også kan jeg blevet mindet om hver gang jeg kigger på den, at jeg er god nok.

Hvad med jer, har i nogle tattoo? Og hvis ja hvor? Og hvis ikke, vil i have en? :D

Tillykke med fødselsdagen..

I dag, har verdens smukkeste, flotteste, sødeste, skønneste, dejligste, skøreste, fjollede, stærkeste kvinde fødselsdage min oldemor fødselsdag, hun ville havde blevet 86 år i dag, desværre har jeg ikke kunne holde hende i hånden og sige tillykke.
Dog kørte vi ud til min oldefar & oldemors fine grav, og drak kaffe med min bedstemor, eller oldemor fik en kop kold kaffe og vi andre plus oldefar fik varm, imens vi sendte en kær tanke til dem..



Jeg savner dig oldemus, jeg tænker på dig hver dag, og jeg forstår slet ikke at jeg kan få en hverdag til at fungere, når jeg ved at jeg ikke bare kan komme på besøg hos dig, eller bare ringe op, for at høre din stemme.. Jeg glæder mig ufattelig meget til jeg får råd til min tatovering med to tændstikskvinder ved siden af hinanden, en for dig og en for mig, og hvor du har skrevet oldemor, jeg glæder mig til at jeg altid har dig med mig, andet ind i hjertet..

Du skal bare vide, at jeg stadig tager mig selv i at taste dit nummer ind på min mobil, for at fortælle dig hvis der sker i min liv, men jeg ved at du er så nysgerrig at jeg slet ikke behøver at ringe, for du ved det allerede..

Jeg elsker dig. 

♥♥

Alle billederne er fra We heart it.

18 random facts

Jeg tænkte om har lyst til at komme lidt tættere på mig? Hvis ja så læs med og hvis ikke så rul ned til næste indlæg (;


1- Det menneske jeg elsker mest over alt på jorden er min dejlige oldemor. 2- Det eneste jeg nogensinde har smidt væk, er mit Andrea fra Kaj og Andrea ur, ellers intet! 3- Jeg elsker lyserød, baby lilla, glimmer og sølv, som i ELSKER ELSKER. 4- Jeg kan ikke gå uden for an en dør uden min ipod i ørerne.5- Jeg drømmer om at bo i en lille lækker to-værelset lejlighed i midten af Aarhus gågade. 6- Jeg har været forelskede i den samme fyr i fire år, uden at ville indrømme det, det er først gået rigtigt op for mig nu .. 7- Jeg synger altid, også når jeg er ude og handle. 8- Jeg har cirka 50 tasker 8- Jeg kunne rigtigt tænkte mig at udgive en cd engang. 9- Jeg kan ikke blive brun, lige meget hvad. 10-  Min lille hund sover hver nat oppe i min seng. 11- Jeg er verdens største B menneske. 12- Jeg fik helt neon pink striber i mit hår som 15 året og der er stadig lidt tilbage af det .. 13- Jeg er overhoved ikke noget familie menneske, jeg er et kæreste/venner menneske. 14- Jeg drømmer om at blive en anerkendt skuespiller. 16- Jeg spiser faktisk ikke svinekød (andet ind bacon og stæk flæsk) 17- Jeg hader når folk prøver at få sidste dråbe op med sugerøret, når vi alle ved den er tom! 18- Jeg har ville været voksen siden jeg var 14 med : lejlighed, hus, bil, tattoo, barn og fast job.


Det var 18 små facts om mig, minder vi om hinanden på nogle måde??

Hundløs (k)ærlighed om savn.

 

Undskyld at i skulle have dette indlæg, jeg havde behov for at skrive mine tanker ned, og de blev så delt med jer, i må læse det eller lade vær, det er helt op til jer.

Jeg sidder her i mørket og høre 'Leaving On A Jet Plane' og græder stille for mig selv, for jeg savner dig .. Man skulle tro det var i går, du tog flyet væk fra mig, og jeg forstår slet ikke du er fløjet, når du ved jeg har brug for dig lige her, jeg har brug for en der siger, at det hele nok skal gå, og en jeg bare kan ringe til for at sige : Hej din skøre kælling' Men der er ingen telefon til hvor du er fløjet hen.

Et af de bedste minder jeg har fra da du var her, er da jeg lige havde lært en sang på min guitar, det lød af helvede til, jeg sang ikke alle de rigtige ord, men du synes jeg var fantastisk, bare fordi jeg kunne kigge på dig og smile imens jeg sang, du sad med tåre i øjende da jeg var færdig, og sagde jeg var fantastisk, og at rigtige kunster fik penge for at optræde og det skulle jeg også havde, jeg kan ikke huske hvor mange penge jeg fik, og det var jeg faktisk også ligeglad med, men jeg var overhoved ikke ligeglad med din mening om mig, for du havde altid ret.

Tænk at der er gået 7 år siden jeg sad i din stue og for aller føreste gang sang 'Leaving On A Jet Plane' for nogle overhoved, for du skulle være den føreste der hørte, min føreste sang på guitar, og jeg er stadig den dag i dag, glad for at det blev dig, og at det snart er 3 år siden at du fløj fra mig, jeg håber du er et meget bedre sted nu.. jeg elsker og savner dig ..

1963-2012

 

Tænk der allerede er gået et år siden denne smukke smukke kvinde døde for et år siden i dag, en dag hvor jeg faktisk selv blev rigtigt ked af det da jeg læste det, for min bedsteveninde og jeg var faktisk inde og se dine i Forum i København den 04.06.10. så jeg havde jo set denne smukke kvinde (Som faktisk var en fantastisk koncert, intet der!) Så hun kunne jo ikke bare være død bare ligesådan!

Men min mor og jeg har faktisk hold et minut stilhed bare at minde verdens smukkeste kvinde!
Jeg håber du er et bedre sted kære Whitney Houston!

Vi ses i helved! ..

Åhhhh jeg ligger mig til at dø hele næste uge sammen med min kære ven OSO .. Og jeg er en af de heldige der stadig ikke ved hvad de skal skrive om .. Flot zofia!! Men jeg vil skrive om hvordan man bliver skuespiller, men det synes de 'kloge' voksende ikke er nogle god ide, fordi det er ikke nogle sikker vej, så jeg skal finde på noget andet jeg gerne vil være .. Som der ikke findes!! Jeg vil for pokker ikke været noget andet ..

Så det bliver jo spænende, ønsk mig held og lykke for pokker!!

RIP smukke smukke Mira Wanting

Jeps, desværre har vi i Danmark er blivet en smuk skuespillerinde fattiger .. Vores alles smukke Mira er tabte desværre sin kamp mod livmoderhalskræften ..

34 år er en alt for ung alder at dø i..

Mira jeg håber du er et bedre sted nu, og at dine to dejlige piger får det okay ign!