Jeg drømmer - og sådan er det bare.

Åh lad og tage den en gang for alle, bare for at understrege alt lortet, jeg er en freaking drømmer. Slut, jeg har virkelig mange drømme i mit liv, og en af mine største drømme er at blive skuespiller, og når det kommer lige til det punkt, så er jeg virkelig egoistisk (Som faktisk er et at de eneste punker.) men det er jeg, jeg tænker slet slet ikke på andre, og slet ikke på de mennesker der ikke tror på mig, for alle de folk der pænt kommer og siger til mig "Ja det også fint at drømme Zofia, og at du gerne vil være skuespiller, men hvad så når du ikke bliver skuespiller, hvad vil du så?" Og der tænker jeg bare idiot, jeg vil ikke være skuespiller, jeg skal være skuespiller, der er overhoved ingen tvivl der, jeg har vidst det siden jeg var 7 år gammel, efter jeg stod første gang på en scene, følte jeg mig bare hjemme, og vidste her høre jeg til.

Og jeg bliver træt i mit hoved når folk siger man ikke kan blive skuespiller, for selvfølgelig kan man blive skuespiller, det er bare svært og hårdt, men hvis man virkelig vil så kan man.
Man siger jo at en skuespiller er 20% talent og 80% hårdt arbejde, cirka andre har selvfølgelig mere talent ind andre, men så arbejder man måske bare 90% istedet for 80%.

Også er der de typer der siger til mig at jeg kun vil være skuespiller for at blive kendt og stå på den røde løber.. Og der må jeg igen sige forkert jeg vil være skuespiller fordi det er det jeg elsker og brænder for, jeg vil ikke være kendt jeg vil være anerkendt for det jeg er god til, ligesom alle andre, der er gode til at synge, male, matematik, svømme og hvad man ellers er god til..