Status.

Jep jeg smiler på billedet det er fra idag .. Uden på smiler jeg og er den glade zofia, men inden i er jeg langt langt fra den glade zofia mere .. Jeg har det som om der er en eller anden der har overtaget min krop og bestemmer hvad jeg skal sige og gøre, for det jeg siger til nogle de folk der stå mig tættest kunne jeg aldrig aldrig finde på at sige som den glade zofia, hende der den triste/sure/stressede/kede af det zofia siger aldrig fuck hvor ser du godt ud idag, eller noget i den stil, hun svare ja nej på alt også selvom det er langt op til et langt svar, men der kommer bare et ja eller nej .. Også når det hele bliver for meget så råber hun af hendes familie fordi selvom det er den triste zofia så synes den glade zofia ikke det skal gå ud over hendes venner, så er det bedre med familien.

Og jeg er ved at få pip af at alle om mig spørg flere gange om dagen om jeg har fået svar fra skuespillerskolen, (Og ja jeg ved godt de spørg fordi de holder af mig, og kun vil mig det bedste, men jeg kan bare ikke rumme folk lige pt..)

Men nu er jeg dog startet rigtigt op med min kontrold vejning hos min læge, og jeg har da også taget på (900 g juhu, flot flot zofia på en måned -.-') Men altså jeg skal der op igen i marts og se om jeg har fået taget lidt mere på .. Men det er bare svært at snakke med nogle om at tage på, fordi hvis jeg prøver at snakke med mine veninder, siger de bare at jeg bare skal spise også er det godt! Ja det ville også være pokkers nemt hvis maden ikke lå der på bordet og viskede 'Hvis du spiser mig, så bliver du en flodhest, zofia du bliver tyk mere tyk ind du allerede er' Og det er der bare ingen der forstår, næsten alle mine venner ved jeg har et problem med mad men min familie ved ingenting, og det i mit hoved ville det være mest narturligt hvis det var dem der viste det da de ser mig hverdag, men sådan er det bare ikke ..

Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg skriver det her på bloggen, jeg havde vel bare brug for at dele det med nogle, ikke for at i skal tænke 'Guuud hvor har du det hårdt' eller 'Ej det er ogsås syndt for dig' For nej det er ikke syndt for mig for jeg har jo selv valgt at leve sådan her, ikke også?